Forbundspræsident (Tyskland)
For alternative betydninger, se Forbundspræsident. (Se også artikler, som begynder med Forbundspræsident)
Forbundspræsidenten (tysk: Der Bundespräsident) er Tysklands statsoverhoved. I henhold til Tysklands forfatning varetager præsidenten hovedsagelig en række formelle funktioner i stil med den danske monarks. I særlige situationer har præsidenten dog visse magtbeføjelser; f.eks. hvis der efter et forbundsdagsvalg kun kan opnås relativt flertal for en ny forbundskansler, skal præsidenten indenfor 7 dage beslutte, om han eller hun vil acceptere dannelsen af en mindretalsregering eller udskrive nyvalg.
| Forbundsrepublikken Tysklands forbundspræsident Bundespräsident der Bundesrepublik Deutschland | |
|---|---|
_Logo.svg){kind=logo} Forbundspræsidentens logo | |
 Forbundspræsidentens standart | |
| Tiltale | Excellence |
| Bolig | Schloss Bellevue i Berlin, Villa Hammerschmidt i Bonn |
| Udnævner | Forbundsforsamlingen |
| Periodelængde | 5 år (genvalg muligt en gang) |
| Tilblivelse | 24. maj 1949 |
| Første indehaver | Theodor Heuss |
| Hjemmeside | bundespraesident.de/ |
.jpg)
Forbundspræsidenten vælges hvert femte år af Forbundsforsamlingen, som består af medlemmerne af Forbundsdagen og et tilsvarende antal repræsentanter, der er valgt af delstaternes parlamenter. Genvalg er kun tilladt en gang.[1]
Forbundspræsidenter
redigérRigspræsidenter i Weimarrepublikken
redigérStatslederne havde titel af rigspræsident og valgtes for syv år med mulighed for genvalg. Følgende fungerede i perioden 1919-34:
- Friedrich Ebert 11. februar 1919 – 28. februar 1925 (død i embedet)
- Julius Curtius (fungerende præsident februar-april 1925 indtil nyt valg – ikke officielt anerkendt)
- Paul von Hindenburg 26. april 1925 – 2. august 1934 (død i embedet)
Forbundspræsidenter siden 1949
redigér| Forbundspræsidenter i Forbundsrepublikken Tyskland fra 1949 | |||||
| Nr. | Navn og levetid | Parti | Embedsperiodens begyndelse | Embedsperiodens afslutning | Valgt |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Theodor Heuss (1884–1963) | FDP | 13. september 1949 | 12. september 1959 | 1949/1954 |
| 2 | Heinrich Lübke (1894–1972) | CDU | 13. september 1959 | 30. juni 1969 | 1959/1964 |
| 3 | Gustav Heinemann (1899–1976) | SPD | 1. juli 1969 | 30. juni 1974 | 1969 |
| 4 | Walter Scheel (1919–2016) | FDP | 1. juli 1974 | 30. juni 1979 | 1974 |
| 5 | Karl Carstens (1914–1992) | CDU | 1. juli 1979 | 30. juni 1984 | 1979 |
| 6 | Richard von Weizsäcker (1920–2015) | CDU | 1. juli 1984 | 30. juni 1994 | 1984/1989 |
| 7 | Roman Herzog (1934–2017) | CDU | 1. juli 1994 | 30. juni 1999 | 1994 |
| 8 | Johannes Rau (1931–2006) | SPD | 1. juli 1999 | 30. juni 2004 | 1999 |
| 9 | Horst Köhler (1943–2025) | CDU | 1. juli 2004 | 31. maj 2010 | 2004/2009 |
| 10 | Christian Wulff (* 1959) | CDU | 2. juli 2010 | 17. februar 2012 | 2010 |
| 11 | Joachim Gauck (* 1940) | 18. marts 2012 | 18. marts 2017 | 2012 | |
| 12 | Frank-Walter Steinmeier (* 1956) | SPD | 19. marts 2017 | 2017/2022 | |
Horst Köhler
redigérSom den første forbundspræsident i landets historie valgte Köhler at fratræde sit embede i utide efter massiv kritik af udtalelser omkring landets anvendelse af militær magt.[2]
Efter forfatningen overtager formanden for Forbundsrådet embedet midlertidigt i 30 dage, indtil en indkaldt forbundsforsamling har udpeget en til at overtage posten. Formandsposten i Forbundsrådet var på tidspunktet Bremens borgmester Jens Böhrnsen.[3]
Præsidentbolig
redigérSiden 1994 har den tyske præsident har residens på slottet Schloss Bellevue i Berlin.
Kilder
redigér- ↑ "Art 54". Grundgesetz für die Bundesrepublik Deutschland (tysk). Arkiveret fra originalen 3. juni 2016. Hentet 7. juni 2016.
- ↑ Kuttner, Michael (2010-05-31). "Tyskland chokeret efter præsidents afgang". Berlingske Tidende. Arkiveret fra originalen 3. juni 2010. Hentet 2010-05-31.
- ↑ Kuttner, Michael (2010-05-31). "Ukendt mand bliver tysk statsoverhoved". Berlingske Tidende. Arkiveret fra originalen 3. juni 2010. Hentet 2010-05-31.
