Shymkent

Shymkent Шымкент
Byflag Bylogo
Ordabasy-pladsen i Shymkent
Overblik
Land	Kasakhstan
Status	By af republikansk betydning
Administrative distrikter	5
Akim	Gabit Syzdykbekov
Grundlagt	1365–1366(første skriftlige omtale)
Postnr.	160000
Telefonkode	+7 7252
Nummerplade­bogstav(er)	17
Demografi
Shymkent	1.308.120 (1. juni 2026)
- Areal	1170 km²
Andet
Tidszone	UTC +5
Højde m.o.h.	506 m
Hjemmeside	www.gov.kz/memleket/entities/shymkent
Oversigtskort
Shymkent class=notpageimage| Shymkents beliggenhed i Kasakhstan 42°18′N 69°36′Ø

Shymkent (kasakhisk: Шымкент, latinsk: Şymkent; fra 1914 til 1924 Tjernjajev; på russisk officielt skrevet Tjimkent indtil 1992) er en by i det sydlige Kasakhstan. Den er en af landets tre byer af republikansk betydning sammen med Astana og Almaty og udgør en selvstændig administrativ-territorial enhed, som ikke er en del af den omkringliggende Turkistan-region.

Med 1.308.120 indbyggere pr. 1. juni 2026 er Shymkent Kasakhstans tredjestørste by efter Almaty og Astana. Byen er et af landets vigtigste centre for industri, handel, transport, uddannelse og kultur.

Indtil den 19. juni 2018 var Shymkent administrationscentrum i den daværende Sydkasakhstan-region. Byen blev derefter udskilt fra regionen og fik status som by af republikansk betydning. Samtidig blev Sydkasakhstan-regionen omdøbt til Turkistan-regionen, og dens administrationscentrum blev flyttet til byen Turkistan.

I 2020 var Shymkent udpeget som kulturhovedstad i Fællesskabet af Uafhængige Stater.

Navn og etymologi

Navnet Shymkent består af to led. Det iranske og sogdiske ord kent eller kand, som forekommer i navnene på mange centralasiatiske byer, betyder »by«, »bebyggelse« eller »beboet sted«. Det første led, shym eller chim, forbindes med ord for »græs«, »græstørv«, »eng« eller »blomstrende dal«.

Orientalisterne Vasilij Bartold og Eduard Murzajev fortolkede derfor navnet som »byen på engen«, »den grønne by« eller »byen i den blomstrende dal«.

I historiske kilder er navnet blevet skrevet i former som Chimkent, Chimkand, Chimket og Shymkent. I 1914, på 50-årsdagen for det Russiske Kejserriges erobring af fæstningen, blev byen omdøbt til Tjernjajev efter den russiske general Mikhail Tjernjajev. Navnet Tjimkent blev genindført i 1924.

Den 8. september 1992 blev den officielle russiske stavemåde ændret fra Чимкент til Шымкент, som ligger tættere på den kasakhiske udtale.

Geografi

Shymkent ligger i det sydlige Kasakhstan nær grænsen til Usbekistan, ved de vestlige udløbere af Tian Shan. Byens centrum ligger omkring 506 meter over havets overflade, og det administrative område dækker omtrent 1.170 km².

Byen ligger omtrent:

• 100–120 km nord for Tasjkent, Usbekistans hovedstad;
• 150 km syd for Turkistan;
• 690 km vest for Almaty;
• omkring 1.480 km syd for Astana.

Placeringen mellem de centralasiatiske oaser, bjergene og de kasakhiske stepper har siden oldtiden gjort området til et vigtigt knudepunkt for handel og transport.

Floden Badam løber gennem den sydlige del af byen. I centrum udspringer den mindre flod Koshkarata fra en række underjordiske kilder. Flodens bredder er blevet omdannet til et rekreativt område med parker, promenader og sportsfaciliteter.

Syd og sydøst for byen ligger udløberne af bjergkæderne Kazygurt, Karzhantau og Ugam, som er en del af det vestlige Tian Shan.

Klima

Shymkent har et kontinentalt klima med visse middelhavslignende træk. Somrene er lange, varme og tørre, mens vintrene er kortere og mildere end i det nordlige Kasakhstan.

Den årlige middeltemperatur er omkring 13 °C. Juli er den varmeste måned med en gennemsnitstemperatur på omkring 26 °C, mens januar har en gennemsnitstemperatur omkring −1 °C. Om sommeren kan temperaturen overstige 40 °C, og under enkelte kuldeperioder kan vintertemperaturen falde til under −20 °C.

Den årlige nedbør er omkring 570–600 mm. Størstedelen falder om foråret og efteråret, mens sommermånederne normalt er meget tørre.

Historie

Oldtid og middelalder

Arkæologiske fund viser, at der fandtes bosættelser i området omkring det nuværende Shymkent allerede i det 3. eller 2. århundrede f.Kr. Keramik og andre genstande fundet i området har ligheder med materiale fra Afrasiab, den gamle bebyggelse ved Samarkand.

Den tidligste kendte skriftlige omtale findes i det persiske historieværk Zafarnama, skrevet af Sharaf ad-Din Ali Yazdi og afsluttet i 1425. I beskrivelsen af Timur Lenks felttog mod Mogulistan omtales begivenheder fra 1365–1366 og en bebyggelse ved navn Chimkent eller Chamankent i nærheden af Sayram.

Byen udviklede sig ved en gren af Silkevejen, hvor handelsruter mellem Tasjkent, Sayram, Turkistan, de kasakhiske stepper og områder længere mod nord mødtes.

I begyndelsen af det 16. århundrede blev området en del af Kasakh-khanatet. I det 17. og 18. århundrede blev byen og dens opland flere gange ramt af dzungariske angreb.

I slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede konkurrerede khanaterne i Bukhara og Kokand om kontrollen med byen. I 1810 blev Shymkent indlemmet i Kokand-khanatet og udviklet til en vigtig befæstet grænseby.

Det Russiske Kejserrige

I 1864 blev fæstningen erobret af russiske tropper under general Mikhail Tjernjajev. Shymkent blev derefter indlemmet i Det Russiske Kejserrige og blev administrationscentrum i Tjimkent-distriktet i Syr-Darja-regionen.

Under det russiske styre voksede handelen med Tasjkent, Turkistan og de kasakhiske steppeområder. Opførelsen af jernbanen mellem Orenburg og Tasjkent i begyndelsen af det 20. århundrede satte yderligere gang i byens økonomiske og demografiske vækst.

Byen fik navnet Tjernjajev i 1914, men navnet Tjimkent blev genindført i 1924.

Sovjetperioden

I 1930'erne blev Tjimkent et af de vigtigste industricentre i det sydlige Sovjetunionen. Byens blyværk blev taget i brug i 1934 og udviklede sig til en af Sovjetunionens største virksomheder inden for ikke-jernholdig metallurgi.

Samtidig blev den kemiske, farmaceutiske, fødevare-, tekstil- og maskinindustri udbygget.

Under Anden Verdenskrig blev 17 industrivirksomheder evakueret fra Sovjetunionens vestlige områder til Tjimkent. Byens fabrikker producerede blandt andet bly, lægemidler, fødevarer og tekniske olier til den sovjetiske krigsindsats.

Efter krigen fortsatte industrialiseringen. Der blev opført nye boligområder, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og kulturbygninger. Befolkningen voksede fra omkring 74.000 i 1939 til over 390.000 i 1989.

Det selvstændige Kasakhstan

Efter Kasakhstans selvstændighed blev den officielle stavemåde Shymkent indført den 8. september 1992.

I 2014 blev en række landsbyer og andre bebyggelser i de omkringliggende distrikter indlemmet i byen. Udvidelsen forøgede både byens administrative areal og dens befolkning betydeligt.

Den 19. juni 2018 blev Shymkent udskilt fra Sydkasakhstan-regionen og fik status som by af republikansk betydning. Samme år oversteg byens officielle befolkning én million.

I 2022 blev Turan oprettet som Shymkents femte administrative distrikt.

Administration

Shymkent har administrativ status på samme niveau som en region. Byen er ikke underlagt Turkistan-regionens administration, men ledes af sin egen byadministration, et såkaldt akimat.

Byadministrationens leder kaldes en akim. Siden den 5. september 2023 har Gabit Abdimazhitovitj Syzdykbekov været akim i Shymkent.

Shymkent er inddelt i fem administrative distrikter:

1. Abaj-distriktet
2. Al-Farabi-distriktet
3. Enbekshi-distriktet
4. Karatau-distriktet
5. Turan-distriktet

Karatau-distriktet blev oprettet i 2014, mens Turan-distriktet blev oprettet i 2022.

Befolkning

Shymkent oplevede en kraftig befolkningstilvækst i det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede.

Ifølge folketællingen i Det Russiske Kejserrige i 1897 havde byen 11.194 indbyggere. Befolkningen var vokset til over 74.000 i 1939, omkring 247.000 i 1970 og mere end 390.000 i 1989.

Tilflytning fra landdistrikterne, et højt fødselsoverskud og udvidelsen af bygrænsen bidrog til den fortsatte vækst. I 2018 passerede det officielle indbyggertal én million.

Pr. 1. juni 2026 havde Shymkent 1.308.120 indbyggere.

Byen har en multietnisk befolkning. Kasakher udgør flertallet, mens der også findes store grupper af usbekere og russere samt mindre grupper af aserbajdsjanere, tatarer, tyrkere, koreanere, kurdere, ukrainere og andre folkeslag.

Kasakhisk er statssprog. Russisk anvendes officielt i offentlige institutioner sammen med kasakhisk, mens usbekisk har en betydelig rolle i dele af byens familie-, kultur- og handelsliv.

Økonomi

Shymkent er et af det sydlige Kasakhstans vigtigste økonomiske centre. De største erhvervsområder omfatter:

• olieraffinering;
• kemisk og farmaceutisk industri;
• ikke-jernholdig metallurgi;
• maskinindustri;
• fødevareproduktion;
• tekstil- og beklædningsindustri;
• produktion af cement og byggematerialer;
• handel, transport og logistik.

Blandt de største virksomheder er olieraffinaderiet PetroKazakhstan Oil Products, medicinalvirksomheden Khimpharm og cementproducenten Shymkentcement.

Byen rummer den særlige økonomiske zone Ontustik, som blandt andet er rettet mod tekstilproduktion. Desuden findes industriområderne Tassay og Badam samt handels- og logistikcentret Ontustik.

Shymkents bruttoregionalprodukt nåede omkring 5,7 billioner tenge i 2025. Den reale økonomiske vækst blev angivet til omkring 11 procent.

I januar–maj 2026 udgjorde industriproduktionen omkring 666,8 milliarder tenge. Byggeri, detailhandel og investeringer har ligeledes haft betydelig vækst.

Transport

Shymkent er et vigtigt trafikknudepunkt mellem Kasakhstan, Usbekistan og andre dele af Centralasien.

Jernbane

Byen ligger ved den historiske jernbanelinje mellem Orenburg og Tasjkent og har jernbaneforbindelser til blandt andet Almaty, Astana, Taraz, Turkistan, Kyzylorda og Tasjkent.

Shymkents banegård blev gennemgribende moderniseret i 2023–2024. Bygningens areal blev udvidet, og den daglige kapacitet steg fra omkring 2.000 til 6.000 passagerer.

Den moderniserede station har nye ventesale, billetkontorer, sanitære faciliteter, lægepost og bedre adgangsforhold for personer med handicap.

Lufthavn

Shymkent Internationale Lufthavn betjener både indenrigs- og udenrigsruter.

En ny passagerterminal blev åbnet den 25. december 2024. Terminalen blev finansieret af det private flyselskab SCAT og har et areal på omkring 40.000 m². Lufthavnens kapacitet steg fra cirka 200 til 2.000 passagerer i timen og til en teoretisk årskapacitet på 10–12 millioner passagerer.

Lokal transport

Busser er det vigtigste offentlige transportmiddel. Rutenettet forbinder de fem administrative distrikter samt de tidligere landsbyer og forstæder, der er blevet indlemmet i byen.

Shymkent havde et trolleybussystem fra 1969 til 2005. Driften blev indstillet som følge af nedslidt infrastruktur og manglende fornyelse af vognparken.

Byen har vejforbindelser til blandt andet Tasjkent, Turkistan, Taraz og Almaty samt til flere grænseovergange mellem Kasakhstan og Usbekistan.

Kultur og uddannelse

Shymkent er et af de vigtigste kulturcentre i det sydlige Kasakhstan. Byens etniske mangfoldighed afspejles i dens kasakhiske, russiske, usbekiske og andre kulturinstitutioner.

Blandt de vigtigste kulturinstitutioner er:

• Shymkent-filharmonien, opkaldt efter komponisten Shämşi Qaldaiaqov;
• Det Russiske Dramateater;
• Det Usbekiske Dramateater;
• Opera- og Balletteatret;
• Shymkent Bymuseum;
• Centret for Skikke og Traditioner;
• Shymkent Cirkus.

I 2020 var byen kulturhovedstad i Fællesskabet af Uafhængige Stater. På grund af COVID-19-pandemien blev en del af de planlagte koncerter, festivaler, udstillinger og konferencer gennemført digitalt.

De største videregående uddannelsesinstitutioner omfatter:

• Sydkasakhstans Universitet, opkaldt efter Mukhtar Auezov;
• Sydkasakhstans Pædagogiske Universitet, opkaldt efter Özbekäli Zhanibekov;
• Sydkasakhstans Medicinske Akademi;
• Shymkent Universitet;
• Miras Universitet.

Seværdigheder

Den restaurerede citadel i den gamle bydel.

Den gamle by og citadellet

Den historiske bykerne bestod traditionelt af tre hoveddele: det befæstede citadel, den centrale bydel eller shahristan og de ydre håndværker- og handelsområder, kaldet rabad.

Citadellet var den bedst befæstede del af byen og rummede tidligere guvernørens residens, militære installationer og administrative bygninger. Området er i dag et arkæologisk kompleks og et frilandsmuseum.

Andre seværdigheder

Blandt byens mest kendte seværdigheder er:

• Ordabasy-pladsen og monumentet Zher-Ana
• Uafhængighedsparken
• Abaj-parken
• Asanbaj Askarov Dendrologiske Park
• Shymkent Zoologiske Have
• promenaden langs Koshkarata-floden
• Shymkent Arbat, en gågade med butikker og kulturtilbud
• Ken Baba-parken
• Baidibek Bi-monumentet
• Shämşi Qaldaiaqov-alléen
• Koshkar-Ata-moskéen
• Museet for ofrene for politisk undertrykkelse

Uafhængighedsparken.

I nærheden af byen ligger den historiske bebyggelse Sayram, Aksu-Zhabagly-naturreservatet, Aksu-kløften og bjergområderne Sayram-Ugam og Kazygurt.

Sport

De mest populære sportsgrene i Shymkent omfatter fodbold, boksning, brydning, atletik, gymnastik, svømning og tennis.

Byens største herrefodboldklub er FK Ordabasy, som spiller i Kasakhstans bedste fodboldrække. Klubben spiller sine hjemmekampe på Qajymuqan Muñaitpasov Centralstadion og har vundet både det kasakhstanske mesterskab og den nationale pokalturnering.

Shymkent er også hjemsted for kvindefodboldklubben BIIK Kazygurt, som er en af Kasakhstans mest succesrige kvindeklubber og regelmæssigt har deltaget i europæiske klubturneringer.

Byen har olympiske træningscentre, stadioner, sportshaller, svømmebassiner og tenniscentre. Flere sportsudøvere, der er født eller uddannet i Shymkent, har repræsenteret Kasakhstan ved de olympiske lege, verdensmesterskaber og de asiatiske lege.

Eksterne henvisninger

• Shymkents officielle byportal
• Officiel statistik for Shymkent
• Shymkents turistportal