Medlemslandene i Cooperation Council for the Arab States of the Gulf (GCC) er vist med orange. Iran og Irak grænser også op til Den Persiske Golf og er vist med gult. Det samme gælder Yemen, som af historiske og kulturelle årsager ofte regnes til Golfstaterne.
Golfstater
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0

Golfstaterne er de arabiske lande ved Den Persiske Golf: Bahrain, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Qatar og Saudi-Arabien. Sommetider medregnes Irak og Yemen, men disse er ikke en del af Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC). Iran ligger desuden ud til Den Persiske Golf men adskiller sig fra de øvrige lande på flere områder, herunder styreform og etnisk sammensætning. Golfstaterne (med undtagelse af Irak og Yemen) er alle monarkier og har i tiden efter 2. Verdenskrig udviklet sig fra relativt tyndtbefolkede lande til at være nogle af de rigeste samfund i verden grundet deres centrale rolle i den internationale handel med olie. Der er stor ulighed mellem lokalbefolkninger og de mange migrantarbejdere, som har været centrale for udbygningen af landenes sociale og materielle infrastruktur.

Golfstaternes historie

I områderne omkring de nutidige Golfstater (nutidens Saudi-Arabien nordvest for byen Tabuk) har man fundet tegn på beboelser i det førkeramiske neolitikum (den yngre stenalder) for mindst 10.300 år siden. Siden oldtiden har områderne i perioder været centrale for maritim handel og som handelsveje mellem kontinenterne. Dertil kom jordbrug og beduin-nomadisk levevis.

Islamiseringen fra 600-tallet

Den Arabiske Halvø var islams udspring, idet profeten Muhammed omkring år 610 modtog sine første åbenbaringer i Mekka og senere udvandrede med sine følgere til Medina, hvorefter han vendte tilbage og indtog Mekka. Udbredelsen af islam fulgte til resten af Den Arabiske Halvø. Efter hans død i 632 fortsatte udbredelsen af islam gennem eftertidens islamiske kalifater, startende med Rashidun-kalifatet, som spredte islam fra halvøen og ind i Irak, Egypten, Palæstina, Syrien, Iran og Armenien. Hovedsæderne for kalifaterne skiftede i de efterfølgende århundreder væk fra området.

Relation til Osmannerriget

Fra 1517 var området under forskellige grader af kontrol af osmannerne, først i konkurrence med portugiserne og senere med briterne, indtil briterne overtog kontrollen med området fra 1913 og frem til selvstændighed.

Britisk indflydelse og selvstændighed

Lande som Kuwait, Bahrain, Qatar og det, der i dag er de Forenede Arabiske Emirater, var længe hjemsteder for perlefiskeri. En praksis, som næsten har været udryddet siden 1930'erne grundet produktion og udbredelse af kulturperler på det globale marked; en anden årsag var modstand mod lokal udvikling af perlefiskeriet i de britiske protektorater, som havde handelsaftaler med sheikdømmerne.

Yemen fik selvstændighed i 1967, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain blev selvstændige i 1971, Sultanatet Muscat og Oman blev anerkendt som selvstændigt af briterne i 1951. Saudi-Arabien blev et forenet kongedømme under Ibn Saud i 1932.

I tiden umiddelbart før 2. Verdenskrig var Golfstaterne en række tyndtbefolkede samfund under monarkisk styre af slægter med lange historiske forbindelser til områderne. Efter selvstændigheden fra Storbritannien blev magten konsolideret i monarkier i staterne (Oman i form af sultanat), som alle bygger på en tæt forbindelse mellem de ledende familier og statens budget. Irak inkluderes sommetider under betegnelsen golfstat, men er ikke medlem af golfstaternes samarbejdsråd GCC. Dog deler Irak kulturelle og historiske bånd med de andre golflande. Det samme gælder Yemen.

Fundet af olie i Golflandene

Ras Laffan Industrial City er Qatars vigtigste produktionsområde for fremstilling af flydende gas. Fundet af olie fra 1930'erne har været definerende for Golflandenes økonomier lige siden.
Ras Laffan Industrial City i Qatar.
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Fund af olie begyndte i allerede i flere golflande i 1930’erne. Men en større national autonomi over prissætning og fortjeneste på olieproduktion og særligt oliekrisen som følge af de arabiske olieproducenters ændringer i prissætning og produktionsmængde i forbindelse med den arabisk-israelske krig i 1973 betød, at golfstaterne gik igennem en gennemgribende økonomisk og infrastrukturel udvikling.

Golfstaternes Samarbejdsråd

I 1981 oprettedes Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) og tæller alle seks golfstater. Oprettelsen af samarbejdsrådet skete som reaktion på den iranske revolution i 1979, Sovjetunionens invasion af Afghanistan samme år og Den Iran-Irakiske Krig i 1980-1988, også kaldet den første Golfkrig.

Formålet med rådet var at sikre medlemsstaternes diplomatiske, økonomiske og militære position i regionen. Særligt efter Golfkrigen i 1991, hvor Irak invaderede Kuwait, er det militære samarbejde blevet styrket. Ud over de seks medlemsstater, har Yemen, Jordan og Marokko også været mulige kandidater. Førstnævnte blev udelukket efter borgerkrigen (2015-) i landet, hvor Saudi-Arabien har været særdeles involveret i kampen mod de shiamuslimske Houthier. Jordan og Marokko deler både staternes monarkiske styreform og til dels sikkerhedsinteresser.

På tre årtier voksede golflandenes økonomier til at være nogle af de største per capita i verden, og de er fortsat med at være helt centrale aktører i den globale verdensøkonomi.

Klima og geografi

Klimaet i golfstaterne er generelt meget tørt med ekstremt varme somre og milde vintre. En undtagelse er Oman, som i nogle områder oplever perioder med regn. De store urbane områder er stærkt ressourcekrævende i forhold til nedkøling og vandforbrug.

Samfundsforhold, økonomi og religion

Saudi-Arabien har særstatus som vogter af Kabaen, som er den islamiske centralhelligdom midt i den store moskés gård i Mekka.
Bøn under ramadanen i Mekka. Foto fra 2026.
Af /Ritzau Scanpix.

Golfstaterne er generelt relativt socialt konservative men med store variationer i blandt andet religionsfrihed, kvinders rettigheder, adgang til fri presse og ytringsfrihed fra land til land. Der er generelt begrænset plads til politisk opposition til monarkierne, men i eksempelvis Kuwait er der en større grad af borgerrettigheder end i Saudi-Arabien og Bahrain.

Landene har internationalt vendte økonomier og udbyggede velfærdstilbud til staternes statsborgere. Staterne spiller desuden en meget væsentlig regional rolle i hele Mellemøsten og den islamiske verden. Særligt Saudi-Arabien er et magtcentrum i moderne islam og har i årtier været centrale for udbredelsen af wahhabismen. Det skyldes blandt andet landets rolle som adgangsgivere til muslimers obligatoriske pilgrimsrejse, hajj, idet landet er vogtere af de hellige byer Mekka og Medina. En undtagelse er Oman, hvor majoriteten er ibaditter, og Bahrain, hvor majoriteten er shiitter.

Der er større religiøse mindretal i alle lande, herunder shiitter, kristne, buddhister og hinduister, hvoraf migrantarbejderne udgør stort antal.

Staternes regimer er desuden er på forskellig vis centrale donorer i udviklingen af islamisk- og samtidskunst, museer, sport og turisme samt i forhold til at være store långivere i infrastruktur og sikkerhedsprojekter til mindre velstående regimer og lande i regionen. Qatar har blandt andet været donor til humanitære projekter og bistand i Gaza.

Det arabiske forår i Golfstaterne

Det såkaldte Arabiske Forår havde ikke de samme store konsekvenser for de siddende regimer som i mange andre arabiske lande. Generelt var protester mindre omfattende, om end de fandt sted i forskellig grad i samtlige Golfstater. En undtagelse er Bahrain, hvor protester for demokratiske reformer – og senere mod den siddende Khalifaslægt – blev slået ned med meget voldelige midler og med hjælp fra styrker fra både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Dette var i følge nogle analytikere også et spørgsmål om, at styret var nervøse for iransk indblanding i protesterne.

Flere golfstater annoncerede dog reformprocesser i årene efter. Fokus for reformprocesserne var blandt andet kvinders rettigheder og adgang til arbejdsmarkedet og jobmuligheder i den private sektor. Man har desuden fokus på forbedringer af migrantarbejderes vilkår, herunder kafalasystemet. Kafala er et vidt udbredt sponsorsystem, der binder den enkelte arbejder til en specifik arbejdsgiver under hele opholdet i landet. Systemet har ført til en omfattende mangel på rettigheder for disse arbejdere med historier om ekstremt hårde arbejdsforhold, vold og misbrug til følge.

Reformerne har krævet en balance i forhold til de dele af samfundene, som er bekymrede over opbrud i traditionelle familiestrukturer og afvigelser fra blandt andet wahhabismen, som er fundamentet for lovgivningen i Qatar og Saudi-Arabien.

Golfstaterne og Irankrigen 2026

Golfstaterne spillede en væsentlig rolle som parter i USA og Israels krig mod Iran i 2026, både på grund af handelen med olie, som transporteres gennem Hormuzstrædet, og på grund af tilstedeværelsen af amerikanske baser og militær i flere golfstater. Det har betydet iranske angreb på blandt andet energiinfrastruktur på emiratisk, kuwaitisk, bahrainsk, qatarisk og saudi-arabisk jord. I Bahrain slår styret hårdt ned på hvad de mener er sympati for Iran, særligt fordi landet styres af en sunnimuslimsk slægt, mens majoriteten af befolkningen er shiitter.

Oman spillede desuden en rolle som mægler mellem repræsentanter for de iranske og amerikanske regeringer, indtil forhandlingerne mellem Iran og USA brød sammen i februar 2026.

Kultur og uddannelse

I 2020 kvalificerede Athari Akhaldi sig som den første kvinde til at deltage i den traditionsrige King Abdulaziz Falconry Festival i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh.
Saudisk falkoner.
Af /Reuters/Ritzau Scanpix.

Golfstaterne har udbyggede uddannelsessystemer med både offentligt betalte og private skoletilbud. Højere uddannelse er støt voksende med flere internationale satelitter af britiske, amerikanske og europæiske universiteter foruden private og offentlige universiteter.

Uddannelse har været et fokus for mange regimer, særligt som en måde at balancere unge generationers ønsker om forandring og fremtidsmuligheder med regimernes fortsatte konsolidering af magten i monarkierne. Saudi-Arabiens Vision 2030 er et eksempel på, hvordan uddannelse bruges som et værktøj i topstyrede reformprocesser, særligt i forhold til kvinders adgang til uddannelse.

Kunst, turisme, underholdning og sport er desuden fokusområder for reformer i golflandene. Institutioner for islamisk kunst og samtidskunst tiltrækker regionale og internationale kunstnere. Eksempler på vigtige museer er Museet for Islamisk Kunst i Qatar og Louvre i Abu Dhabi. Sharjah huser desuden en kunstbiennale. I Saudi-Arabien er flere megaprojekter i gang som del af landets Vision 2030, herunder NEOM, som skal fungere som central attraktion for turister til landet. Qatar huser desuden Al Jazeera, som er det mest indflydelsesrige arabiske medie internationalt.

Sport har været et centralt indsatsområde for golfstaterne. I 2022 blev forholdene for minoriteter og migrantarbejdere i Qatar et fokus for internationale medier i forbindelse med mændenes fodbold World Cup. Dette ledte til et bredere fokus på de enorme menneskelige omkostninger for migrantarbejdere i udbygningen af golfstaternes underholdnings- og kulturindustri.

Sprog

I golflandene tales arabiske dialekter. Engelsk er desuden vidt udbredt, ikke mindst i uddannelsessystemerne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig