Moseloven er den jødiske Torah, og kan i bred forstand opfattes som identisk med de fem Mosebøger i deres helhed. I snævrere forstand indledes Moseloven i Anden Mosebog, kap. 20 med De Ti Bud og afsluttes først i Fjerde Mosebog, kap. 10. Derefter kan Femte Mosebog betragtes som endnu en samling af love tillagt Moses.
I Moseloven indgår lovstof af meget forskellig karakter, bl.a. to større lovsamlinger, Pagtsbogen (Anden Mosebog, kap. 21-23), der rummer forordninger af både religiøs og verdslig karakter, samt Hellighedsloven (Tredje Mosebog, kap. 17-26) med nogle af reglerne om helligt og vanhelligt og om rent og urent. Derudover findes der forordninger bl.a. vedrørende indretningen af tabernaklet og præsternes klædedragt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.