
Den danske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen død, 80 år gammel. Det oplyser hans nære ven Aksel Evin Olesen på vegne af familien til Ritzau.
Peter Brandes har gjort sig bemærket inden for forskellige kunstformer, herunder maleri, grafik, fotografi og billedhuggeri.
I sin levetid har Peter Brandes lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.
Peter Brandes er særligt kendt som kirkekunster og har udsmykket både Roskilde Domkirke og Aarhus Domkirke.
Ifølge Kristeligt Dagblad var han frem til sin død formentlig den nulevende kunstner, der har udsmykket flest kirker i Danmark.

































